Featured 

Hun ville det så gerne

Hun ville det så gerne

Smertefulde øjeblikke

Ulykkelige barneøjne
Stemmer der lyder af frygt

En forvandlet mor
Uden for sig selv
Uden for rækkevidde og fornuft

Sorg i hjertet
Tårer, der søger tilgivelse
Smerte og fortrydelse

Den mørkeste dybeste skam
Et hjerte der græder i smerte

woman 1006100 1280


Jeg ser den unge mor, der sidder her ved min side og læner sig ind i mig.

Ulykkelig, smertefuld, uforstående og ensom.

Jeg mærker hendes dybeste længsler efter at være den mor, hun altid har drømt om.

Jeg ser hendes vej i livet, der har ført hende hertil.

Billeder af hendes fødsel ind i en verden og en familie, hvor der ikke var plads til at være hende, hvor hun måtte lukke af for livsenergien og glæden, for at blive den version af en pige, som omverdenen forventede og krævede.

Jeg ser filmen for mig, af en lille ensom 2-3 årig pige, der dag efter dag bliver lukket ude af fællesskabet af en farmor, der ikke brød sig om hende, men som var sat til at tage sig af hende i dagtimerne. Jeg mærker hendes ensomhed og utryghed, når hun dagligt bliver plantet på en trappesten uden for familiens hus med en madpakke, imens farmor og fætre spiser i den hyggelige stue.

Hun lærte tidligt, at hun ikke hørte til.

Hun fik tidligt mærket, at forbundethed, tryghed og kærlighed ikke gjaldt for hende.

Usikkerhed ved hendes egen væren og hendes manglende evne til at indgå i tætte relationer blev plantet dybt i hendes lille hjerte, som de frø, der senere bliver til ukrudt i de smukke haver.

Jeg ser hende for mig, efterhånden som hun vokser op og bliver mere og mere usikker.

Mærker hendes følelser af, ikke at være en del af den store familie, hun tilhører på papiret.

Hun ligner skrøbelig pergament, som hun lister rundt og forsøger på, ikke at være til besvær eller i vejen.

Jeg kan se hendes dybe anstrengelser for at være god nok.

Og hendes gode hoved bliver vejen mod anerkendelse. Anerkendelse for at være dygtig i skolen, god til forskellige ting, som slet ikke har hendes interesse, bortset fra de tilsyneladende kærligheds-oplevelser, hun får derigennem.

Der er tydelige billeder for mit indre blik af de følelser af angst, der ligger latent i hende.

Altid på vagt.

Altid opmærksom og bange for at blive afsløret som en, der ikke er god, dygtig og værdig til at være sammen med andre.


Jeg ser hende sidde der på sit værelse, imens lydene af glade stemmer fra stuen trænger igennem.

Ensomheden og smerten i maven er tydelig at se på disse billeder.

Jeg ser hendes krop reagere på de psykiske lukninger.

Migræner, der præger hendes liv fra lille pige.

Dårlig ryg, der bliver værre og værre..

art 2179341 1920

Hendes vejrtrækning, der bliver så utydelig, at hun igen og igen besvimer af iltmangel…

Og jeg ser en omverden, der står helt uforstående over for disse symptomer og som opgiver at finde årsagerne til dem…


Billeder af den unge kvinde, der søger kærligheden i så desperat en grad, at hun mister mere og mere af sig selv, går på kompromis og giver sin krop og sin sjæl for lidt nærhed, blot for at opleve skuffelsen igen og igen, når hun følte sig brugt, snavset og forladt.

 

Jeg ser hende møde den eneste ene. Ser hendes betagelse og hvordan hun tilsyneladende er blevet mødt i sit hjerte.

Det er denne unge kvinde, der sidder ved min side. Nu med små børn, som hun ikke har overskud og rum i hjertet til at give alt det, hun længes efter at give.

Fordi hun aldrig selv har følt det.
Fordi hun ikke er hjemme i sig selv og til stadighed mærker en dyb indre længsel, hun ikke kan placere.

En længsel, som jeg kan se på hende, handler om at finde tilbage til sig selv.

Men hun er ikke hjemme. Hun er ude af sig selv og forsøger at være derude i den verden, der stiller konstante krav til hende, som hun ikke kan tilfredsstille.

Hun kender slet ikke det sted i sig selv, hvor hun er hjemme.

Og hun ved ikke, at det hun længes efter er dybt i sit selv – og det der smerter så voldsomt i hende, fordi det kalder på hende..

Og det er det, der presser sig så voldsomt på, når hun går i affekt over sine dejlige børn.


Jo, hun er også en god mor. Det ser jeg – og det ved hun.

Hun ved, hun elsker sine børn.

Hun ved, de også får kærlighed og omsorg.

Hun er blot så fuld af smerte og søgen efter sig selv – dybt inde, at hun glemmer, hvordan hun skal være den rummelige og kærlige mor, når uroen bliver for stor..

Hun græder inderligt. Lige her ved min side.

Hun fortæller mig om de gange, hvor hun i desperation har rusket sine små drenge, fordi de larmede eller ikke ville sove.

Hun viser billeder af deres angstfulde øjne, når hun har mistet taget og i frustration og afmagt har kastet ting igennem rummet..

Hun lader mig høre lyden af børnenes gråd og kalden, når hun har handlet ”uden omtanke” for deres behov.

Hun fortæller historierne om de gange, hun har forladt sine børn, fordi hun troede på, at der var noget, hun skulle i en anden verden.

Jeg holder hende, imens hun hulkende siger

”undskyld undskyld”…

Jeg vugger hende i hendes sorg og skam.

For hun skammer sig.

Hun sørger.


Skammer sig over, at hun var så lukket i sin smerte, at hun ikke kunne mærke sine børns behov.

Hun sørger desperat over den tid, der aldrig kan gøres om..


Jeg holder om hende.

Jeg viser hende filmen om hendes liv og fortæller hende, at jeg kan se, hvorfor det er så svært at være i hende – og hvorfor det er så svært at være den ”gode nok mor” hele tiden.

Jeg fortæller hende, at jeg ved, at hun har gjort det bedste, hun kunne.. At hun ikke havde plads og mulighed for at gøre tingene anderledes.


Og jeg mærker hendes hjertes smerte.

Jeg tørrer hendes tårer.

Og jeg vugger hende blidt.


Hun er så ulykkelig og har så svært ved at tilgive sig selv.

Hun kan ikke stoppe med at græde.

Hendes hjerte græder.

Men jeg holder om hende.

Kysser hendes pande.

Og jeg forsikrer hende om, at jeg tilgiver hende.

Jeg kan se, hvilken mor, hun længtes efter og prøvede på at være.

Og jeg kan love hende, at jeg gør alt, hvad jeg kan nu, for at være den gode mor for hendes 3 voksne børn.

At jeg er hos dem i nærhed, opmærksomhed, tålmodighed og kærlighed.


Og jeg forsikrer hende om, at hendes 3 børn er vokset op og blevet kærlige, givende og gode mennesker.

Jeg fortæller hende om dem, og viser hende, at de har kærlighed i deres hjerter!

Ja, de blev såret.

Og ja, de kan bære det.

Og ja, de vokser så smukt og stærkt i det, der er deres vej.


cherry blossom 616990 1920
Jeg vugger hende… og lader hende mærke mit hjertes tilgivelse og kærlighed.

Jeg beder hende erkende, at det er det, der er sket.
Og jeg forsikrer hende om, at jeg bærer det for hende.

Jeg er stærkere end hun var.

Og jeg er hjemme i mig selv, og jeg har plads til at tilgive hende dybt i mit hjerte.

Og jeg kan rumme og bære smerten, sorgen og skammen for hende…

Jeg ved, hun gjorde det bedste, hun kunne – i det liv, der var hendes.

Nu kan jeg gøre det bedste jeg kan – i det liv, der er mit.

 

(i kærlighed til mine 3 smukke og vidunderlige drenge)

Jeg blev ramt den anden dag - og det kom helt bag ...
Jeg gik all-in... og blev bange!
 

Comments 2

Gæst - Susanne on Tirsdag, 18. Juli 2017 10:09

Kære Dorthe.
Hold da op, det ramte lige i hjertet.
Noget har jeg selv oplevet af det du skriver.
Har et højt ønske om at komme om på den anden side og få det godt?
Tak for dig og din blog

Kære Dorthe. Hold da op, det ramte lige i hjertet. Noget har jeg selv oplevet af det du skriver. Har et højt ønske om at komme om på den anden side og få det godt? Tak for dig og din blog
Dorte Eldrup on Onsdag, 19. Juli 2017 05:14

Kære Susanne
Tusind tak for din kommentar... Det rører mig dybt.

Og tro mig - der er en vej ud på den anden side...
Det "kræver" arbejde, men det er også et vigtigt og interessant stykke arbejde, som kan være trygt og givende, hvis vi lader os følge, holde og bære undervejs..

Kærlige tanker til dig Susanne
Dorte

Kære Susanne Tusind tak for din kommentar... Det rører mig dybt. Og tro mig - der er en vej ud på den anden side... Det "kræver" arbejde, men det er også et vigtigt og interessant stykke arbejde, som kan være trygt og givende, hvis vi lader os følge, holde og bære undervejs.. Kærlige tanker til dig Susanne :) Dorte
Already Registered? Login Here
Gæst
Onsdag, 23. oktober 2019

Mød mig på facebook