Skip to main content

Kvinde og kræft

En livsændring der ryster fundamentet

Når vores verden rystes

– og vi ikke kan flygte nogle steder hen

At rammes af kræft er en livsændrende oplevelse. Pludselig står følelserne i kø, og det kan være en uoverskuelig tid at stå i.

Samtidig er det en ensom rejse, for selvom du måske har en partner og familie eller venner omkring dig, er det DIG, der står i situationen og dig, der skal træffe alle de vigtigste beslutninger. Man kan sige, at ”liv og død” afhænger af dine valg.

Det er også DIG, der skal leve med de kropslige og psykiske forandringer, som situationen medfører. Ingen kan tage det fra dig, det er "dig, der er den".

Vores kroppe er stærkere, end vi tror. Den stiller op igen og igen, og derfor er det en gave at komme frem til at kunne anerkende og elske den, med alt hvad den er, også i den nye version. 

Men selvom kroppen stiller så villig op, så kan det psykiske være en ganske anden ting. Vi rammes på nogle områder, der er essentielle at møde og få bearbejdet. 

Authentic Tradition

Måske kan du nikke genkende til nogle af følgende spørgsmål og refleksioner

  • Hvordan kommer jeg igennem behandlingen?
  • Hvad hvis jeg ikke overlever?
  • Hvad med min mand/kæreste og mine børn?
  • Skal jeg tale med børnene om det?
  • Hvem er jeg nu, som kvinde og menneske, med denne diagnose?
  • Min kvindelighed er truet
    • Måske mister jeg mit ene - eller begge mine bryster
    • Måske mister jeg mit hår
    • Vil behandlingen medføre, at jeg går tidligt i overgangsalderen?
  • Skal jeg sige ja til hele pakken af behandlinger?
  • Hvorfor lige mig?
  • Hvad kan jeg selv gøre?
  • Og meget mere.

Hos mig vil du opleve et rum, hvor du kan være med det hele, uden fordomme eller agendaer på dine vegne. Jeg vil støtte dig i dine egne valg, du vil få plads til at lande alle dine følelser og jeg vil guide dig ind i det, der skal have plads, for at du kan vokse og styrkes i at være dig.

Authentic Tradition
Min baggrund og tilgang

For 15 år siden befandt jeg mig pludselig i en situation, hvor alle ovenstående punkter var oppe og vende og var ved at vælte mig helt ud over kanten. Jeg fik brystkræft over 2 omgange, og jeg gennemgik nogle af de tilbudte behandlinger, og andre valgte jeg fra.

Jeg er kommet stærkt ud af forløbet, men kun fordi jeg tog imod hjælp og støtte fra en psykoterapeut, der var parat til at møde alt det, der boede i mig; tvivl, angst, frygt, sorg, smerte, vrede og endelig – en ny ro og indre styrke.

Tabet af kvindelighed er ofte et stort tema, når en kvinde rammes af bryst- eller underlivskræft. En operation kan ændre kroppen, så det kan være svært at genkende sig selv, og dermed kan det være sårbart at skulle vise sin krop for andre, og måske mest en partner eller potentiel ny partner.

Jeg kender denne situation rigtigt godt, og jeg danser stadig med dette i nogle sammenhænge, men jeg har fundet en måde at nyde min krop og være taknemmelig for den læring, den også har givet mig, igennem kræftforløbet.

Du er meget velkommen til at sende mig en mail med en beskrivelse af, hvor du står og hvad der fylder i dig. Så finder vi en tid, der passer for dig.

Authentic Tradition

Hvem er jeg?

Jeg har i over 10 år arbejdet som psykoterapeut, underviser og supervisor. Mit hjerte banker for det hele menneske – og for at skabe rum, hvor udvikling kan ske med nærvær, varme, ro og dybde.

Mit liv har budt på en række af udfordringer, der har insisteret på at blive bearbejdet, både på det psykiske, kropslige og det sjælelige plan. 2 gange brystkræft, psykiske nedbrud i flere år ad gangen, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisser og alt derimellem. Flere gange har det hele ramt på én og samme tid, og det har været meget mørkt.

I perioder var jeg sikker på, at jeg ikke ville overleve, men igennem et dybt indre arbejde og nogle støttende og kærlige psykoterapeuter, har jeg igennem de sidste 12-14 år, fundet en "ny udgave" af mig selv, eller man kan sige "den sande udgave". 

I 2006 afsluttede jeg min coachuddannelse hos Sofia Manning og i 2014 blev jeg uddannet som Integrativ Psykoterapeut. Jeg har været underviser, supervisor samt facilitator af gruppeforløb og praksis-grupper på psykoterapeutuddannelsen, indtil udgangen af 2021. Sideløbende har jeg naturligvis haft egne klienter i coaching- og terapiforløb.

Jeg underviser også i klinikvejledning og etik for behandlere, og jeg støtter selvstændige i branchen med sparring og balance i deres praksis.

Du kan læse mere om mig her: PROFIL

Authentic Tradition

Praktisk

Hvor:

I mit hjem i Randers – i varme og rolige omgivelser med te på kanden

Varighed:

75 - 90 minutter pr. session

Pris:

1.000 kr. + moms (i alt 1.250 kr.)

Ønsker du en tid?

Du kan sende mig en mail her: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Du er også velkommen til at ringe til mig på 2395 4949.